Flanger
Exodrafts flangesystemer anvendes ved montering af en Exodraft røgsuger på stålskorstene, så der skabes en stabil og sikker overgang fra skorsten til røgsuger.
Ved anvendelse af flanger undgår du også, at røgsugeren skal monteres ved hjælp af vinkelben. Dermed opstår der ikke en stål mod stål løsning, som kan medføre uønsket støj og vibrationer.
Flangen leveres med fire svingningsdæmpere, som mindsker vibrationer mellem røgsuger og skorsten og giver et plant og stabilt underlag for røgsugeren at stå på.
Flangerne leveres i fire- og ottekantede løsninger til stålskorstene og fås i en lang række standardstørrelser, som passer til de fleste skorstensåbninger.
Flange FR passer til røgsugere med firkantet bundplade, og flange FR-02 passer til røgsugere med ottekantet bundplade.
Flangen er udført i rustfrit stål EN 1.4301/304.
Montagetilbehør
Exodrafts produkter er designet til at have en lang levetid.
Ved at anvende vores røgsugere i kombination med originalt tilbehør fra Exodaft sikrer du, at løsningen altid passer sammen.
Vi tilbyder følgende montagetilbehør til vores røgsugere:
- Afdækningsplader til både murede- og stålskorstene.
- Regnskærm til beskyttelse mod slagregn.
- Lovpligtig reparationsafbryder (til afbrydelse af strøm ifm. rengøring/service).
- Svingningsdæmpere der minimerer overførsel af vibrationer fra røgsuger til skorsten/bygning.
- Stilleskruer der anvendes til sikker og stabil montage af røgsugeren.